Diamant

Diamant er det materiale, en midtspilsverden måles i, og de fleste spørgsmål om det handler i virkeligheden om dybde. Diamantmalm dannes fra omkring Y=16 og hele vejen ned til grundfjeldet og bliver støt mere almindeligt, jo dybere du kommer, hvilket er grunden til, at standardsvaret på spørgsmålet om diamantniveau er at grave nær bunden: omkring Y=-59 er chancerne så gode, som de bliver, og under det er der grundfjeld.

To detaljer afgør, hvor mange du reelt går derfra med. En jernhakke eller bedre er påkrævet — alt svagere knuser malmen og efterlader intet — og en stor andel af diamantmalmen dannes simpelthen ikke der, hvor den ville have været udsat for åben luft, så malm indkapslet i sten er mere almindeligt end malm synligt i en hulevæg. Det er derfor, en grenmine i dybden som regel giver mere end at dykke gennem huler, og hvorfor Held III på hakken er mere værd end en hvilken som helst ekstra tunnel.

Det, diamanter køber, er rækkevidde. En diamanthakke er det, der graver obsidian og ældgamle stumper, og hvert stykke netheritudstyr begynder som et diamantstykke, som du opgraderer ved et smedebord i stedet for at fremstille fra bunden — så det diamantsværd eller den diamantrustning, du fortryller nu, er det samme udstyr, du stadig vil bære langt senere, fortryllelser inklusive.

Ni af dem presses sammen til en blok af diamant, hvilket både er den kompakte måde at opbevare et bytte på og et af de materialer, en signallys-pyramide accepterer. De optræder også i kistebytte verden over, så den hurtigste vej til den første hakke ofte er et skibsvrag, en nedgravet skat eller en landsbysmed snarere end en mine overhovedet.